Viskose er en cellulosefiber, der oftest forbindes med et elegant og glansfuldt design, når det kommer til tæpper. Materialet er lavet af træfiber, men fremstilles ved en kemisk proces. Viskose kan ses som en silkefterligning og giver en meget luksuriøs følelse i hjemmet, men til en rimelig pris.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at viskose er et sart materiale og derfor kræver korrekt vedligeholdelse for at bevare sin glans over tid. For at dit viskosetæppe kan bevare sit smukke udseende længe, anbefaler vi, at du undgår at placere det lige ved vådrum eller i rum, hvor der nemt spildes væske.Viskose trives bedst i tørre miljøer. Det er også helt normalt, at tæppet kan afgive lidt overskydende fibre i starten – det er en naturlig del af processen og aftager med tiden.
Hvordan plejer jeg bedst mit viskosetæppe?
For at holde dit viskosetæppe i god stand anbefaler vi:
Støvsug tæppet efter behov med lav effekt uden børstehoved, og uden roterende børstehoved, da fibrene er relativt følsomme sammenlignet med andre materialer som uld og syntetisk. Undgå at trække møbler hen over tæppet, da viskose let flades ud eller får ridser. Som med de fleste tæpper bør tæppet roteres med jævne mellemrum for at opnå jævnere slid, og tæppet bør ikke ligge i direkte sollys, da viskose er følsom overfor blegning.
Når du pakker dit tæppe ud, kan der forekomme linjer/ folder, der følger tæppets længde- eller kortside. Har du et rundt tæppe, vil folderne ses som en cirkel, når du ruller det ud. Dette er helt normalt, og folderne forsvinder med tiden.
Hvordan vasker jeg mit viskosetæppe?
Det er vigtigt at være opmærksom på, at viskose er følsom over for væde, og rengøring ved pletter skal derfor ske med største forsigtighed. Begynd med at forsøge at suge væsken op med en ufarvet klud og arbejd derefter fra plettens kant og ind mod midten for ikke at risikere, at pletten spreder sig.Det er meget vigtigt, at du ikke gnider på pletten, da det kan forårsage permanente skader på materialet.
Er du i tvivl om, hvordan du skal håndtere en plet, anbefaler vi, at du kontakter os via vores kontaktformular, før du påbegynder rengøringsprocessen.Vedhæft gerne billeder af hele tæppet og af pletterne, så vi bedst muligt kan hjælpe dig. Du bør altid følge de vaskeanvisninger, der følger med tæppet.
Ved sværere pletter anbefaler vi, at du henvender dig direkte til en professionel tæpperens. Bemærk, at vi ikke påtager os ansvar, hvis du benytter en tredjepart til rengøring af tæppet.
Et viskosetæppe kan virkelig løfte rummet og give en luksuriøs følelse. Selvom det bør behandles forsigtigt, giver det et stilfuldt indtryk med en blød og behagelig fornemmelse.