En reklamation betyder, at du som kunde har ret til at klage over et produkt, der er defekt, beskadiget eller ikke matcher beskrivelsen. Ifølge købeloven har du ret til at reklamere i op til tre år fra købsdatoen, så længe fejlen er oprindelig – dvs. at den var til stede ved købet. Det er vigtigt, at du kontakter os, så snart du opdager fejlen.
Ved en reklamation beder vi dig sende tydelige billeder af skaden samt en kort beskrivelse af problemet. Hver sag behandles individuelt, og vi vender tilbage med en løsning, når vi har gennemgået detaljerne.
Slitage ved almindelig brug betragtes ikke som en fejl og dækkes derfor ikke af reklamationsretten. Et tæppe kræver regelmæssig og korrekt vedligeholdelse for at bevare sin oprindelige kvalitet over tid. Hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst plejer dit tæppe, anbefaler vi, at du tjekker materialets plejevejledning online – eller kontakter vores kundeservice for rådgivning.
Hvis din reklamation godkendes, kan du få en refundering i form af en rabatkode, tilbagebetaling via den samme betalingsmetode, prisnedsættelse eller en erstatningsvare.